tirsdag 29. mars 2011

Liberalerne (tilegnet Georg Apenes)

Nu er det Midnat; der sidder en Gjest
herr Apenes ved sit Bord med en tilsynsmanns rest.
Hans Ansigt er falmet, hans Dragt er grov,
hans Linned er rent, og hans Hænder er smukke
han støtter sit Hoved, som om han sov —
der er saa tyst; man kan høre ham sukke.

Dog, mens han sidder i dette Ly,
aabner man Døren med Bulder og Gny;
det er en Skare af liberale Høyre svende
med stærke Ord og med Øine, der brænde.
De fløite og nynne en smuk Melodi,
vil ei ha duett med Ap og sitt Parti
Torbjørn i aften fra Scenen har vagt
de fyrige Toners koglende Magt;
de rulle den jublende Flok gjennem Blodet;
nu har den DLD-motstand i Ho’det.

De sætte sig djervt; men atter fra Stolen
springer en Michael, bestiger et Bord,
Han siger med rungende, vingede Ord:
”Forsamling, giv Agt, jeg vil tale om Tillid
Enkeltmennesket alltid stå først i vårt Billed
Det var en Tale som flammende Krudt;
o, der blev stormet og spiddet og skudt!
Partileders krav om enhed i Kammer
gik op i de unge Liberalkonservative Flammer.

Men frem af de kolde bekymrede Grave
steg atter en Hær af EØS-Brave;
de kæmpede med, de rystede Jorden,
med Faner som Storm, med Ørne som Torden.
Paa seierens Mure stod atter Erna

og læste for Verden EUs Proklama,
at nu var Historiens sidste Knude
løsnet for evigt, og Stykket ude.
Den frie Mand og den frie Kvinde
blev innegjerdet i DLDs Vinde.
Europas Kongres forsamled sig bedst
i overvåkningsskjød, mellem Øst og Vest

Da jublede Flokken, og atter det lød:
”Champagne, Garçon, paa personvernets Død!”
Men just da de løste den skummende Drik,
saa de herr Apenes studsende Blik

”Drik,” raabte de Alle, ”Kompromissen er god,
vort Bæger er helligt; drik, har Du Mod!”

”Jeg drikker ei nytalens Viin, om stærk eller mild;
dens Sødme er vammel, jeg hader dens Ild:
Jeg tenker med Gru paa ideologiens Ruin.
Mit Bæger er tømt; jeg drikker ei Viin.”

Da blev der et Gny; de kaldte ham Træl,
de raabte paa Skjændsel, paa Hevn og Duel.
Han viste programmet — hvor det var skrammet,
af trusler mot frihed, af pragmatisme rammet! —

”I Daarer! Det er Mærke.
Har I vel fattet, hvor det kan værke?
Der er ingen Lise for denne Kval;
den kan ikke blunde for Sludder og politisk Pral.
dette er Brudd med vår ideologi,
Frihedens Røst led i natt havari,
mot grunnleggende verdier kom Forræderi
utløset det blev af EU-tyranni

min hedeste Bøn, mit eneste Gode,
er kommen paa lallende Tunger i Mode. —
Tilside, Drenge, giver mig Rum!
Himlen har Stjerner, — Natten er stum.”

De saae paa hverandre. Han vandred sin Vei.
De havde Champagne, men rørte den ei.
De havde Dissensens mulige Vei,
de rørte den ei, de sa ikke nei (??)

(fritt etter J.S. Welhaven)

Blogglisten

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar